Er din cykel forårsklar?

Gør din cykel forårsklar

Foråret nærmer sig, og det betyder også, at du skal gøre din cykel klar!

Det er noget, du sagtens selv kan gøre, men er det første gang, du skal gøre cyklen klar, har du naturligvis brug for lidt tips og tricks.

Læs med her og bliv klogere på, hvad det er, der skal til, for at cyklen bliver helt klar.

Sådan gør du cyklen klar til foråret

Der er ikke noget bedre end forår, og når vinteren er i gang med at slippe, så er det tid til at få cyklerne ud på vejene igen. Men du skal naturligvis sørge for, at cyklen er i “topform”. Der er nogle helt grundlæggende krav til cyklen, når den skal gøres forårsklar. Du får her 5 tips.

1. Cyklen skal vaskes godt og grundigt
Både kæden og tandhjulet skal vaskes. Det kan du gøre med en balje vand og en børste. Hvis du ikke vil ud og investere i en specielbørste, så kan du med fordel benytte sig af en opvaskebørste. Det er bare vigtigt, at alt salt, snavs, småsten osv. vaskes af cyklen. Du bør i samme omgang også undersøge, om kæden eller kassetten skal skiftes.

2. Tjek om kæden er rusten
Hvis kæden er rusten, så kan den faktisk sagtens reddes. Det gøres ved, at smører kæden ind i en god omgang olie og lader det stå noget tid. Næste dag kan du vaske olien af og så bør kæden være så god som ny. Hvis den ikke er, så bør den skiftes.

3. Hjulene skal også vaskes
Det er vigtigt, at cyklens hjul også vaskes og det er samtidig vigtigt at undersøge, om bremserne fungerer som de skal, eller om de eventuelt trænger til at blive strammet op.

4. Cyklen skal tørres godt af med en klud
Når du er færdig med at vaske cyklen, så skal den tørres grundigt af med en klud – ellers risikerer du, at cyklens dele bliver rustne. Cyklen skal derfor tørres rigtig godt af og så er kæden klar til, at blive smurt ind i olie.

5. Smør kæden og alle dele ind i olie
Når det er forår, og vejene ofte er våde, så anbefaler vi, at du så vidt muligt vælger en olie, der er beregnet til disse forhold. Det er vigtigt at smøre kædens væsentligste dele. Det kan eksempelvis gøres med WD-40.
Derefter er cyklen helt klar til at køre ud i det blå og nyde forårsvejret.

Hold løbende øje med, at cyklen fungerer som den skal. Husk fx. at smøre kæden med olie regelmæssigt omkring hver 14. dag. Det er i den forbindelse også altid en god idé, at tørre eller vaske kæden, så der ikke sidder småsten, skidt og snavs på den. Så ruller den bedst i længden, og du undgår også at skulle skifte kæde alt for ofte.

Når du vedligeholder din cykel, bliver køreglæden meget bedre, så gør det til en del af din faste rutine. Hvis du skulle få udfordringer undervejs, som du ikke ved, hvordan du skal løse, kan du altid kontakte os i Cykel-Centret.